Gauder Gauder var vores "nabo-ned-over-marken's" kat. Han var en meget flot norsk skovkat, der hvert år holdt sommerferie hernede, og når han kom på besøg, var han altid i snor og kom sammen med "sin mor". Når vi gik "ned over marken" for at besøge ham og hans mennesker, sad han tit på græsplænen og "vinkede", når vi kom. Se selv nedenfor: en meget høflig mis !

"Hej, Fie! Kommer du der !?"	"Heri plejer der da, at være godbidder til mig !?"	"Ingen godbidder! Så er jeg altså lidt fornærmet !"
"Gauder! Lad nu vær' med at være sur !" - siger hans far	OK! Op med halen og hen og blive kælet og snakket med !	"Farvel Aage! Tak for besøgetog kom snart igen !"

Two-Sock Two-Sock - en norsk skovkat - boede hos min veninde oppe ved Skælskør. Mit første møde med ham var meget specielt. Jeg havde hørt en masse om ham i telefonen og havde fået tilsendt diverse billeder. Min veninde har andre misser end ham, men ham "kendte" jeg, så snart jeg kom ind i hendes køkken, hvor han sad midt på gulvet. "Hej Two-Sock!" sagde jeg, og katten fløj mig om halsen - i bogstaveligste forstand - han sprang op og slog forpoterne om halsen på mig, hvorefter han satte sig til rette på min skulder ! "Du ER accepteret!" grinede min veninde, hvorefter vi blev enige om, at der var da godt, at jeg ikke er bange for katte ! Han var en mis, der meget tydeligt viste, om han brød sig om de gæster, der var i min venindes hus eller ej !

"Jeg elsker dig altså Fie ! Jeg MÅ sidde her, mens du spiser din frokost !"	"Øv! Nu gik hende Fie. Jeg passer lige på hendes mad - - og bajeren - - og......."	"..... ok - ok - - så nøjes jeg med min egen mad nede på køkkengulvet !"
"Man bor vel på et gods - - så man har tjenestefolk til det grove !"	"Ja-tak, hr. Houdini - også lidt på den anden side !"	Dette oliemaleri forærede jeg min veninde i fødselsdagsgave Malt af Ea Byrnild

Lillemis - en meget "dygtig" mis Der var engang en lille mis, der hed Lillemis. Den boede sammen med sin far ovre på den anden side af Smålandshavet. Den var sød og fin og havde næsten lige fået et nyt grønt halsbånd. Den kunne vældig godt lide at bo der, men engang imellem blev den dog lidt sur - måske også lidt ked af det - for dens far sad tit og legede med nogle mærkelige kasser, der snakkede og gav underlige lyde fra sig. Han sad også tit og "snakkede" med sin computer. Lillemis sad og kiggede på ham, både når han sad med de dér kasser, der snakkede, men også når han sad ved computeren. Men hør selv, hvad Lillemis fortæller: "En dag var Far gået. Jeg ved ikke, hvor han gået hen, måske var han ude og købe missemad til mig, det kan godt være, men computeren stod jo lige der og blinkede til mig, og jeg ville så gerne lege - bare lidt! Først fangede jeg denne - og så begyndte der at ske så mange sjove ting på skærmen. Jeg sad og legede længe, jeg kunne både få den til at skrive rødt og grønt og blåt og gult, og jeg kunne sagtens ramme tasterne med poterne. Jeg kunne også få den til at blinke og alting, og da Far kom hjem igen, var jeg ved at lave dette: Ajjjaw! hvor blev altså han sur. Han sagde jeg skulle holde poterne fra hans computer, at det havde misser slet ikke forstand på og en hel masse andet, og så satte han mig udenfor døren. Jeg synes nu ellers, at jeg havde lavet sådan noget flot noget, men min egen pauseskærm og alting, syn's du ikke? Nå - men - jeg blev altså sat udenfor døren, men Far holdt øje med mig - og se - - - : Mange missehilsner fra Lillemis  - - og jeg kom ikke hjem igen før MIN mus var HELT væk - der blev ikke engang halen tilbage !" © Lillemis, OZ1THO og Fie

Behøver ingen ord:

Radioamatørmisser I forbindelse med mit job som spalteredaktør for OZ - radioamatørernes månedsblad - sker det, at en "radioamatør-mis" sender mig en lille hilsen.  Se et par stykker nedenfor:

Denne meget søde "uldtot" hedder Mulle.	Hun bor hos OZ1FBV, Erik, og elsker at ligge i solstriben i døren.....	..... men når man skal RIGTIG sove, er der bedst på fars og mors seng !
"Nej! Far ! Jeg gider altså ikke at se på dig og - - -"	"- - - det kamera - - - tror jeg nok !"

OZ1IPR, Steen-Martins mis har en meget speciel legekammerat - Hr. Leguan - - !	"Hvor er det skønt at ligge i flamingo rejer - de varmer så herligt!" Gammelmis bor hos: OZ1THO, Thomas

"Piraten" er vist blevet træt af QSO'er - tilhører OZ9ABC	Dette er en meget, meget smuk mis - tilhører Peter Way	OZ1THO, Thomas ejer denne lille, sultne mis

Mens "Felix" venter på QSO tænker han: Mon hende Fie nu husker det, som min Far OZ1BV bad hende skrive om i OZ - ?

Diverse: Nedenfor et par misser, der også har gjort indtryk på mig:

Her hygger Oscar sig; det er mine "silkebørns" søde mis !	Denne mis traf jeg ved et besøg på Birket kirkegård. Der står Mor og Far på stenen. Den sad der meget længe!	Et oliemaleri af en lille nysgerrig, rød mis. Jeg har købt maleriet af Ea Byrnild

Misser - min allerførste mis - næsten: Missen nedenfor var - som de fleste misser - noget ganske særligt. Jeg fik den også på en lidt speciel måde, idet vor nabos søn dengang i ca. 1956 "tilstod" over for mig, at det var hans skyld, at jeg fandt en anden kat, der var min, druknet i en "vandpyt" på en mark! "Møgungen" - altså naboens søn - var lige så gammel som jeg, men lidt større, men til trods for det bankede jeg ham, da han fortalte ".....at det da var ham, der havde druknet min mis ude på marken!" så han løb vrælende hjem til sin mor, der ville have en forklaring på alt postyret. Det fik hun så, hvilket afstedkom et "par flade" mere til "møgungen" samt, at hun lovede mig, at når de misseunger, der lå i deres brændehus, var blevet lidt større, så måtte jeg komme hen og vælge mig en ny lille mis ! Det blev "Misser", som hun hed, og hun var meget speciel. Hun spiste bl.a. søndagsfrokost sammen med min far, der i "søndagens anledning" fik en snaps til maden. Far dyppede altid et lille stykke spegepølse i snapseglasset, gav katten det, hvorefter den slikkede snapsedråberne af - - og forlangte mere! Det gentog sig et par gange, hvorefter katten som regel fandt mors store gulvvase, hvor den sov "rusen" ud ! En søndag gav far den mange "dyp" fra glasset - så længe som katten blev ved med at tigge, og til sidst sad den - næsten skeløjet - ved siden af hans stol, hvorefter den "besværligt" rejste sig, og i sin vaklen hen mod gulvvasen lænede den sig med krydsede bagben op af det ene bordben på sofabordet, inden den forsvandt i gulvvasens dyb! Mor skældte, far og jeg grinede - - (der gjorde mor nu også) - - og Misser sov til næste dag ! Få år senere flyttede jeg hjemmefra og "Misser" blev hos mine forældre, der næsten på samme tidspunkt flyttede til Nordsjælland. Mens de boede der, foretog de flere ferieture til Sverige, ture der ofte varede ca. en ugestid. Misser klarede nemt at være alene hjemme, der blev sat mad og masser af vand i køkkenet, døren ind til badeværelset lod mor stå åben, for Misser var nemlig vant til at bruge toilettet, når hun var indendøre. Det var før, det var "moderne" med låg på toiletter, så hun hoppede op og satte sig på brættet og besørgede, hvad hun skulle. Brug af papir og skyl, fik hun dog aldrig "lært", men brugen af toilettet var også noget, hun selv havde fundet på! Det var også dengang, man kunne tillade sig at forlade sit hjem mere eller mindre "åbent". For at Misser skulle kunne foretage sine daglige inspektionsrunder i sin have og på de omkringliggende marker, fjernede far den nederste af de 9 små ruder, der var øverst i deres hoveddør og stillede en spisestuestol indenfor døren, så Misser kunne hoppe ud og ind af huset, som hun havde lyst. Der havde aldrig været "indbrud", når de kom hjem, og Misser havde aldrig lavet ulykker, mens mine forældre var væk. Misser blev 16 år. Ovenstående artikel har været bragt i lidt forkortet form i Inges Kattehjems blad, maj 2005

Her sidder jeg og Misser på græsplænen foran huset. Billedet er fra ca. 1956	Her står min mor med Misser. Billedet er fra ca. 1956

Mjiiww !  Hvis du vil tilbage til Missernes sider, så klik på mig