Barndomserindringer fra 40'ernes Sydlolland

Ellen-Sofie Schuldt-Larsen: "Bisonokse & Krokodiller" 398 sider, 300 kr. Forlaget Ulleren, Spurvevej 22, Torrig L.

Af K. E. Watz

Masser af pensionister sætter sig til skrivemaskinen eller computeren for at skrive deres erindringer og for dermed at give deres egen livshistorie og -erfaringer videre til deres efterkommere. I det bjerg af dens slags erindringsbøger, der i de senere år har set dagens lys, er den 62-årige Ellen-Sofie Schuldt-Larsens netop udkomne "Bisonokse & Krokodiller" blandt de mere usædvanlige. I bogen fremlægger hun sine erindringer fra sin tidligste barndom på et af de statshusmandsbrug, der i slutningen af 1930'erne blev udstykket fra Bindernæs i nærheden af Rødby Havn. Digterisk frihed Det usædvanlige ved bogen er ikke alene, at den er omfangsrig (400 sider), men også at Ellen-Sofie Schuldt-Larsen har valgt ikke at fortælle lige ud af landevejen. Hun behandler det selvoplevede digterisk. Det vil sige, at historien er udformet som en roman, og det betyder, at personerne ikke optræder ved deres rigtige navn, ligesom mange af de omtalte episoder er fortalt med en romanforfatters digteriske frihed. Metoden gør den lange fortælling ekstremt levende, fordi den er befriet for trættende personlige betragtninger, som kun kan have interesse for slægten og dens nærmeste omgangskreds. Beretningen tegner med andre ord et alment interessant tidsbillede fra 1940'ernes Sydlolland. Et tidsbillede, som forfatteren har kunnet forsyne med meget præcise beskrivelser af folk og fæ, hverdagsliv og fænomener, nedfældet på baggrund af en grundig - en til tider imponerende grundig - research. Begivenhederne ses gennem forfatterens alter ego, pigen Rose-Marie, hendes storebror Marius og forældrenes øjne. Fødslen Den digteriske frihed gør for eksempel Ellen-Sofie Schuldt-Larsen i stand til at skildre sin egen fødsel i 1941: - Ved pigens første vræl kom faderen ind i soveværelset. Han styrede lige hen mod sengen, hvor moderen lå, træt, svedig og lykkelig, han var lige ved at vælte både servantefad og jordemoder, da han så pigen, som jordemoderen holdt i sin store venstrehånd med hovedet nedad, mens hun tørrede hende med et stykke rent linned. "Har du set, hvor dejlig tyk hun er?" sagde jordemoderen, "hun har sørme ikke taget skade af krigens første år, hva'?" Sødsuppe Erindringerne rækker frem til den seks år ældre storebror Marius' konfirmation, og under vejs fokuseres der på både dagligdags og mere skelsættende begivenheder ofte med afsæt i særlige omstændigheder, affødt af besættelsen. Ellen-Sofie Schuldt-Larsen husker godt og præcist, og det, at hun også har trukket på storebroderens hukommelse og har udført en grundig research, udvider og troværdiggør billedet af en tid, hvor man havde klamper under træskoene, og middagsmaden, der ofte bestod af sødsuppe, kødrand og stuvet hvidkål, blev indtaget i tavshed, fordi faderen skulle høre Pressens Radioavis. Tag for eksempel det morsomme afsnit om den smøgforlegne fars mislykkede forsøg på at dyrke lollandsk tobak i baghaven. Her blomstrer den humor, som også er en væsentlig del af erindringsbogen, som i øvrigt er illustreret med let hånd af Claus Gress.