Skrivekløen vil ikke lade hende i fred

62-årige Ellen-Sofie Schuldt-Larsen udgiver for egne penge sin barndoms erindringer. Fakta og Fiktion blandes sammen.

Af Lene C. Egeberg

RAVNSBORG - Da en børnebogsforfatter for nogle år siden fik lov at læse en erindring, Ellen Schuldt-Larsen havde skrevet, var reaktionen: - Når du kan skrive på den måde, må du ikke holde op. Den nu 62-årige pensionist, der i dag bor på Spurvevej i Birket, tog ham på ordet. Den enkeltstående erindring blev prologen til en skildring, der dækker over 12 af hendes barndomsår i Rødby Havn. Nu har hun for egen regning udgivet bogen "Bisonokse og krokodiller". Men det var aldrig blevet til noget, uden børnebogsforfatterens skub. - Det var det spark, jeg skulle have. Jeg havde aldrig før haft nogen til at læse den beretning andre end dem, der selv var dybt involveret i det. Men han var så langt fra det, at jeg godt syntes, jeg kunne tage hans ord for gode varer, siger Ellen. Den beretning, børnebogsforfatteren læste, bygger på en hændelse, fra da Ellen var 12 år gammel. Da solgte hendes familie deres landbrug, men arbejdshestene, der fulgte med, var så udtjente, at hendes far valgte at sende dem til slagteren. Ellen var med, da de blev afleveret, og på vejen hjem - som foregik til fods, nu hestene ikke var der længere - fik hun en lang snak med sin far om løst og fast. Den snak er nu blevet til prologen i bogen, som følges af de år, der gik forud. Prologen skiller sig samtidig ud fra resten af bogen ved at være det eneste kapitel, der er 100 procent sandt. I resten af bogen har Ellen, uanset at det er hendes egne erindringer, blandet fakta og fiktion, så der er tale om en roman fremfor en helt eksakt erindringsbog. At hun har valgt den form er der flere grunde til. - Nogle af tingene ville jeg måske ikke have skrevet, hvis det skulle have været helt sandt. For eksempel med nogle ting, hvor jeg har en erindring om en oplevelse, men ikke ønsker at fortælle den fulde historie - så har jeg opfundet en røverhistorie og lagt et røgslør ud, også af hensyn til de personer, der er involveret, siger hun. Sammenblandingen af fakta og fiktion er eksempelvis foregået på den måde, at Ellen har beskrevet nogle episoder, som rent faktisk har fundet sted, men for at det ikke skal være for tydeligt, hvem der var indblandet, er episoderne blevet tilskrevet nogle andre. - Når jeg har været på neutral grund, har jeg skrevet det rigtige. Prologen er sand, resten er vel halvt om halvt, siger hun. Ellen Schuldt-Larsen er bidt af sin computer. Den gemmer på mange skriverier om løst og fast fra hendes hånd. Foto: Kim Løwenstein Med pauser undervejs har hun været cirka 10 år om at skrive bogen. Da den var færdig, sendte hun den til flere forlag, men ingen ville antage den, hvilket Ellen-Sofie dog ikke lod sig stoppe af. Da hun arvede nogle penge fra en moster, tog hun konsekvensen og udgav selv bogen, som er trykt hos Centraltrykkeriet i Nykøbing. Nu er hun spændt på at se, om oplaget slår til. Stof for de yngre - Hvis man tilhører de yngre generationer, der ikke har oplevet den tid eller det miljø, kan man måske lære noget af at læse den. Det er et tidsbillede lige så meget som det er en roman, siger Ellen. Om der bliver udsolgt eller ej, fortryder hun ikke, at hun har udgivet den for slet ikke at tale om at have skrevet den. Skrivekløen er nemlig fremtrædende hos Ellen, der i flere år har haft sit eget skrivefirma, som hun dog nu er ved at trappe ned på. Derigennem har hun skrevet for forskellige foreningsblade og det var også gennem skrivebureauet, hun traf børnebogsforfatteren, som oprindelig stammede fra Algeriet og havde brug for en til at gå hans danske tekst efter i sømmene. Og Ellens skriverier fortsætter. Hun har stort set hele tiden gang i noget på computeren, men hun vil dog endnu ikke garantere, om der kommer en fortsættelse om de næste 12 år af hendes liv. Mens hun tænker over det, kan hun imidlertid få afløb for skrivekløen ved blandt andet at fortsætte sine katteberetninger. På computeren ligger nemlig også et værk om hendes og hendes mand Aages nu 11 katte, som på skift fortæller om sig selv. Ellen Schuldt-Larsen var efterhånden ked af,  at hendes katte blev kørt ihjel på vejen, så hun fik bygget en løbegård til blandt andre Gafle og Prikker, som sammen med hendes andre ni katte nu kan boltre sig udendørs uden at sætte deres ni liv på spil. Foto: Kim Løwenstein Kattene er Ellens anden store interesse - de fleste af dem er tilløbende, men der er ingen fare for, at de stikker af igen. Ellen har nemlig fået bygget en stor løbegård til dem, som hun siden selv har udstyret med små huse, de kan søge ly i. Meget passende kalder hun det for Misse-Landsbyen.