Dengang jeg skrev forordet "Statshusmandsbrug - et nummer i sadelmagerens hat" til min bog "Bisonokse og Krokodiller", forsøgte jeg at finde oplysninger om, hvorfor herregården Bindernæs blev udstykket i 1937, men det lykkedes mig kun at finde den morsomme episode om "sadelmagerens hat". Jeg vidste godt, at Bindernæs i dag fungerer som efterskole, men baggrunden for udstykningen i 1937, der jo var årsagen til, at mine forældre erhvervede et statshusmandsbrug, lykkedes det mig altså ikke at finde - - dengang. Men for kort tid siden dumpede et tillæg til Extra Posten (vor lokale gratisavis) ind af min brevsprække. Tillægget var på 16 sider, dateret den 25. oktober 2004 og var udgivet i anledning af Bindernæs Efterskoles 25 års jubilæum den 29. oktober 2004. Forsiden var prydet med et smukt billede af den flotte, gamle hovedbygning, som jeg kendte fra min barndom, så alene det gjorde, at tillægget blev lagt i bunken med "skal ses/læses" sammen med en enkelt reklame eller to. Mængden af reklamer og andre gratis publikationer i ens postkasse er jo ind imellem temmelig stor, så ofte bliver "den slags" sorteret fra uden at blive læst eller yderligere studeret, men ikke dette tillæg. Og hvad finder jeg så på side 7 under "Elevredaktionen&ldots;": nedenstående artikel "Bindernæs er brændt to gange", der gav mig de oplysninger, som jeg netop manglede dengang. Jeg rettede derfor henvendelse til Bindernæs Efterskole ved forstander Kai Mogensen og spurgte, om jeg måtte bruge artiklen på min hjemmeside under omtalen af Min Bog, da jeg syntes, at oplysningerne var interessante, og selvom jeg - af gode grunde - ikke kan få "historien" med i bogen, der jo er udgivet, så ville jeg gerne bringe oplysningerne her. Dette gav Kai Mogensen tilladelse til, og samtidig sendte han mig en CD med en del billeder, hvoraf en stor del af dem var bragt i tillægget. Billedet øverst på denne side - samt billedet i venstre margin på baggrunden - er et af disse billeder, som jeg af forskellige årsager har tilladt mig at redigere en smule i. Jeg modtog også andet materiale vedrørende Bindernæs bl.a. en dobbelt-CD udgivet i anledning af skolens jubilæum, som bestemt var et nærmere "eftersyn" værd. Den indeholder en masse billeder fra skolens 25-årige historie, musiknumre udført af nuværende og forhenværende elever og fortæller om en masse unge mennesker, elever, lærere m.fl., der har haft nogle lærerige og morsomme år på skolen! Normalt ønsker jeg ikke "fortiden tilbage", men det er det lige før, jeg kunne tænke mig at "være 17 år igen" - ! - for så ville jeg gerne have et ophold på Bindernæs Efterskole! Mange tak til Kai Mogensen og Bindernæs Efterskole. Artiklen med de historiske oplysninger kan læses nedenfor, og skulle du have lyst til at se bare et lille udpluk af billeder fra aktiviteter på Bindernæs Efterskole så klik her. Nov. 2004, Ellen-Sofie Schuldt-Larsen

Bindernæs er brændt to gange Bindernæs var oprindelig en arvefæstegård. En mand ved navn G. C. Krüger, som i forvejen var ejer af Lidsø Gods, købte Bindernæs i 1874. Gården var på 240 tdl. Heraf var de 60 tdl. oversvømmet eng. Siden har Bindernæs med en kort afbrydelse hørt under Lidsø. I 1893 fik Krüger et problem, han kunne ikke klare sig under landbrugskrisen, så han var derfor nødt til at sælge Bindernæs til Østifternes Kreditforening. De overtog gården og ansatte en mand ved navn Moesgaard-Kjeldsen til at bestyre gården. Senere hen købte Moesgaard så gården, så den bliver hans ejendom. I 1918 brændte Bindernæs, og stort set det hele brændte væk, så Moesgaard solgte gården til to jyder, som så byggede en imponerende hovedbygning. De var nødt til at forlade gården før byggeriet var færdigt, så Moesgaard overtog gården på ny. Senere sælger Moesgaard så gården endnu engang til en godsejer ved navn Ejnar Clausen. Så i februar 1937 skete der det forfærdelige, at gården brændte endnu engang. Det var en tjenestekarl ved navn Aron Kølle, som satte ild til gården. Det hele brændte ned, undtagen hoved-bygningen, der var det eneste, som gik fri af flammerne. Efter branden i 1937 bliver gården aldrig brugt til landbrug igen. Jorden bliver delt op i jordlodder og solgt på den måde, og hovedbygningen med lidt jord bliver solgt til Åndssvageforsorgen, som derved udvider Rødbygård. I 1944 overtog tyskerne gården, så alle måtte flytte ud. De tømte bygningen for alt indmaden, derefter lagde de hø og halm på gulvet, som de så lagde 3-4 syge soldater på. Man mente, de led af en meget farlig sygdom. De lå der en nat, og derefter blev de fjernet. Bygningen blev skrubbet og skuret til ukendelighed - simpelthen på grund af angsten for den store smittefare. Efter det fik beboerne fra Rødbygård lov til at flytte ind igen. I 1979 bliver gården så solgt til SID, som bruger den som efterskole, og det er den stadig i dag.