Hej - jeg hedder Buster, og en dag var jeg pludselig i Spurvely's have, men jeg kan ikke rigtig huske, hvordan jeg kom hertil. Jeg tror nok, jeg havde gået meget langt for jeg var meget træt og sulten lå og sov ovre ved det gamle legehus, da mor kom ud med skraldeposen om morgenen den 10. august 2006. Da jeg så hende, skyndte jeg mig at løbe hen over græsplænen og gå lige ind foran hende, så hun kunne få øje på mig, mens hun gik hen til skraldespanden med posen. Hun sagde ganske vist, at jeg skulle gå hjem til hvor jeg kom fra, men det kunne jeg ikke huske hvor var, og jeg kunne mærke, at hun slet ikke var sur over, at jeg var i hendes have, men så gik hun bare ind i huset igen, og jeg gik tilbage til legehuset og lagde mig til at sove på den lille terrasse foran. Da der var gået nogle timer kom hun ud igen, og nu havde hun mad og fløde med masser af vand i med til mig. Ih, hvor blev jeg altså glad og skyndte mig at spise og drikke en masse, og så lagde jeg mig til at sove igen. Næste dag lagde mor mærke til, at jeg stadig lå ovre ved legehuset, selvom jeg var lidt svært at få øje på, jeg har nemlig næsten samme farve som det halm, der ligger der, men da hun så mig, kom hun ud med mere mad, og denne gang fik jeg det serveret ovre ved hoveddøren, for der plejer en anden mis, der bor et andet sted her på vejen, også sommetider at få lidt mad. Jeg prøvede flere gange at komme med hende ind i huset, men hun "sparkede" bare til mig, ja, altså ikke hårdt, men puffede til mig med foden, hver gang jeg prøvede, og så måtte jeg jo blive siddende under havebænken, der står ved hoveddøren. Der sov jeg også næste nat, men det gjorde nu ikke så meget, for det var meget varmt, og så var jeg jo tæt på døren - og maden - når mor kom ud næste gang. Den næste dag - det var den 12. august - var det også meget varmt, og det var faktisk rigtig dejligt at ligge der under bænken, for der var skygge fra huset og køligt på fliserne, men da det blev aften og det var blevet næsten mørkt, blev det et forfærdeligt regnvejr, og det tornede og lynede og bragede, og jeg var altså rigtig bange, men jeg blev bare siddende under bænken. Fars og mors hus har et meget stort tag, og når det regner rigtig meget - næsten er skybrud - så løber vandet ud over kanten på tagrenden og lige ned på trappen foran hoveddøren, fordi nedløbsrøret lige i hjørnet ikke kan tage alt vandet. Mor plejer at sige, at det Spurvely's Niagara-vandfald, fordi det falder som et "vand-tæppe" lige ned foran døren. Uf, hvor var det altså væmmeligt, for det plaskede og sprøjtede jo over på mig, der sad der under bænken, og bænken var slet ikke "tæt", fordi dens sæde er af lavet af tremmer, så jeg blev meget våd og var så bange, at jeg rystede over det hele. Da mor hørte, at det tornede og regnen plaskede ned, åbnede hun køkkendøren og lyste med en lommelygte over på legehuset for at se, om jeg lå derovre i tørvejr og sov, men det gjorde jeg jo ikke, så hun sagde til far, at hun lige ville se, om jeg så måske lå nede i carporten eller ovre i garagen, for hun ville være sikker på, at jeg havde fundet et godt sted at sove, når det regnede så meget. Niagara plaskede ned foran hoveddøren, så hun tog gummistøvler på og fandt en rigtig stor paraply, fordi hun troede hun skulle helt ned til carporten eller over til garagen for at se efter mig, men lige så snart hun kom udenfor så hun, at jeg sad under bænken plaskvåd og rystende. Ihh! Hvor blev jeg altså glad, da jeg så hende, og jeg sprang op i hendes arme, så hun næsten tabte paraplyen, da jeg slog poterne om hendes hals, og hun blev næsten lige så våd som jeg, fordi hun skulle holde fast på både mig og paraplyen, der vippede, så vandet plaskede ned ad ryggen på hende. Jeg klamrede mig til hende og håbede sådan, at hun ville tage mig med ind i huset i tørvejr, for jeg var så bange. Det gjorde hun heldigvis, og da vi kom ind tørrede hun mig med et håndklæde og prøvede at trøste mig, men jeg blev ved med at ryste meget længe, også efter at hun havde båret mig op på første sal og lagt mig på sengen i Ullerens værelse med et tørt håndklæde hen over mig. Der sov jeg hele natten, og jeg hørte godt hun var oppe med mad og vand til mig, men jeg lod bare som om jeg sov. Næste morgen kom hun op for at se hvordan jeg havde det, og da hun gik igen satte hun "døren på krog", så der var en smal revne jeg kunne kigge ud af. Nogle af de andre misser, der bor her i huset sad udenfor og så lidt sure ud, for de plejede vist sommetider at gå op og lægge sig til at sove på Ullerens værelse. Prik og Lotte sad længe udenfor døren, og pludselig fandt jeg ud af, at jeg kunne smyge mig ud igennem reven, så det gjorde jeg og gik med Prik og Lotte ned i stuen. Mor undrede sig godt nok over, at jeg kunne komme ud af den smalle revner, men det kunne jeg altså, for jeg er en meget slank mis, og for resten var jeg tyndere dengang end jeg er i dag. Mor var lidt nervøs for om jeg ville blive uvenner med alle de andre misser, men jeg lagde mig bare i en af missesengene på bordet, og der lå jeg og sov i tre dage, jeg hoppede kun ned, når jeg var sulten eller tørstig eller skulle på kassen, og alle de andre misser lod mig sove i fred også selvom det var en af deres missesenge jeg lå i. Mor syntes det var lidt underligt, at jeg bare lå der, hun syntes jeg var så underlig slap og trak vejret så mærkeligt, og til sidst var hun faktisk begyndt at tænke på, om hun skulle køre mig til dyrlæge. Mens jeg lå der og sov gik mor rundt og spurgte en masse mennesker om de manglede en lille, sød, rød drengemis, men det var der ingen, der gjorde. Hun kiggede også i avisen og var inde på Internettet for at se om jeg var efterlyst der, men det var jeg ikke. Da jeg havde sovet i tre dage havde jeg det meget bedre, og jeg begyndte at undersøge hele huset og Misselandsbyen og alting, jeg prøvede også at lege lidt med de andre misser, men det var ikke altid, at de gad lege, jeg tror nok nogle af dem er lidt halvgamle, og jeg blev også så hurtigt træt, men så gik jeg bare ind og lagde mig i en misseseng igen. Mor gik stadig rundt og spurgte, om der var nogle der manglede mig, men til sidst blev hun enig med sig selv om, at jeg nok var en sommerhuskat, og så besluttede hun, at jeg godt måtte blive boende her. En af de andre misser har ellers hvisket til mig, at hun var LIGE ved at køre mig hen til et sted, hvor man kan aflevere "fremmede" misserne, men der var slet ikke plads til flere misser dengang - heldigvis - for ellers var jeg jo ikke kommet til at bo her. Da jeg havde været her i ca. en måned flyttede Lildus ind, og vi har det bare SÅ sjovt, og vi leger meget i legetunnellen, der ligger inde i stuen. Sommetider kan mor slet ikke forstå, hvorfor tunnelen ikke ligger der, hvor den plejer, men det er bare Lildus og mig der har leget, så den rutscher hen ad gulvet. Da jeg havde boet her i 4 måneder kørte hun mig ud til dyrlægen, hvor jeg blev vaccineret og fik et grønt tal i ørerne, jeg havde også lidt ondt i numsen bagefter, men mor siger, at jeg er hendes egen lille søde drengemis - også selvom jeg ikke er en rigtig drengemis mere - og jeg elsker at være her for her er så dejligt at bo. Det er bare så dejligt at blive nusset og aet og ligge rigtig tæt op af mor, når hun sidder i sin lænestol, også selvom det sommetider er lidt svært at være der, for Missemor ligger tit på hendes skød samtidig med at Merle ligger på hendes ene skulder og Gråmis ligger nede ved siden af hendes fødder på fodskamlen, men så møver jeg mig bare ind ved siden af hende i stolen og lægger mig mellem hendes lår og armlænet. Det var far, der bestemte, at jeg skulle hedde Buster. Mor sagde ellers jeg skulle hedde "Røde Aksel" - ! - men det mente far bestemt ikke, man kunne kalde en mis, og jeg var nærmest ligeglad, bare jeg måtte blive boende her, så nu hedder jeg altså Buster, og jeg er så glad for at være her, for her er masser af dejlig missemad, varme og tørvejr, når det er væmmeligt vejr udenfor og mor og far aer mig mange gange om dagen og siger jeg er så sød - - - - Kærlig hilsen fra Buster - en lykkelig mis © Buster

Mjiiww !  Hvis du vil tilbage til Missernes sider, så klik på mig