|
På
denne side kan du læse oplevelser og fortællinger, der
bare MÅ fortælles.
Hvorfor
?
Jeg
tror, jeg engang i midten af forrige århundrede blev smittet
af en "skrivekløe-bacille", som jeg aldrig helt er
kommet af med!
Smittekilden
var en pastor emeritus, jeg fik som vikar i religion i 2. eller 3.
klasse. Han lærte os salmevers, han lærte os skriftsteder
og den lille katekismus - udenad, men han lærte os også -
i hvert fald mig - at elske "historien", ikke den rigtige
historie, men "eventyret - digtet - fortællingen"
både den "sande fortælling" og den, som
fantasien kan forære én.
Han
lærte os - mig - glæden ved at læse næsten
en hvilken som helst bog, men også glæden ved selv at
sætte ord ned på papir, skabe en "historie",
sandhed eller fantasi.
Lektierne
var udenadslære, salmevers, skriftsteder og den lille
katekismus, men han opfordrede os også - uden tvang - til at
skrive små "hjemmelavede" historier, som de af os,
der gjorde det, så fik lov til at læse op for klassen,
næste gang vi havde relegion.
Jeg
har stadig det gamle skrivehæfte med blankt
mørkerødt omslag, hvori jeg med pen og penneskaft skrev
mine første "historier". Jeg samlede på
glansbilleder dengang og brugte nogle af dem som "grundlag"
for historierne, se her!
Hvornår
den er skrevet, tjae, i hvert fald før den 12. oktober 1951,
for bagest i det næsten helt udskrevne hæfte fyldt med
mange små "hjemmelavede" historier og et enkelt digt
om mine glansbilleder, har min storebror, der var/er meget dygtig til
at tegne, tegnet en illustration til en af historierne, og den er
dateret 12/10-1951.
Jeg
elskede den gamle pastor emeritus og hans religions-timer, men
salmevers, skriftsteder og den lille katekismus er næsten helt
glemt, det er det græske alfabet, som han "for sjov"
lærte os 10-11-års børn også, men lysten til
at læse - OG skrive, den har jeg stadig!
Så
"smitten" fra en gammel pastor emeritus er skyld i, at du
kan læse nedenstående oplevelser og fortællinger. |