|
Jeg hedder Pussi,
og jeg fandt mor først i september 1995. Hun og far var ude at
gå tur, og det hørte jeg, for jeg lå i det
høje græs i rabatten, hvor nogen bare havde smidt mig,
og der lå jeg og var rigtig ked af det! Da jeg hørte
mors stemme, begyndte jeg at græde meget højt, og det
hørte hun og kiggede i græsset, hvor hun troede, der
lå en voksen mis, der var kørt over. Da jeg så
hendes bukseben i græsset, kravlede jeg hurtigt op af det, helt
op på hendes skulder satte mig der og puttede mig.
Mor blev noget
overrasket, men også vred og ked af det, hun sagde, det var
noget svineri, at folk bare sådan smed deres misseunger ud. Hun
spurgte alle naboerne, om der var nogle der manglede mig, men det var
der ikke, og jeg var så lillebitte, at jeg umuligt kunne
gå ret langt selv. Jeg vejede kun 327 gram, for hun vejede mig
på køkkenvægten, da vi kom ind i huset, og jeg
havde stadig blå øjne.
Det var dejligt at
komme ind i huset, for der lærte mor mig at drikke varm
mælk med meget vand i og at spise dejlig missemad, hun tog
også en klud og vaskede mig, for der var slet ikke nogen, der
havde lært mig, hvordan jeg skulle, men jeg lærte selv at
gøre det, da der var gået lidt tid. De første
dage boede jeg kun ude i badeværelset, for mor sagde, jeg
skulle lære at tisse i kassen først, og da jeg havde
lært det, fik jeg lov til at komme i hele huset.
Der var så
mange spændende ting at kigge på og lege med, og jeg
elsker kasser. Hvis mor stiller en kasse et sted, hvor der er plads
til en mis, skal jeg nok finde den. Hun købte ellers en fin
missekurv til mig, den bruger jeg også sommetider, men jeg vil
helst ligge i en kasse tæt på mor.
Jeg kan også
godt lide at ligger på fars papirer, når han ordner
regnskaber. Det er ikke altid, han synes, det er sjovt, selvom jeg jo
bare vil hjælpe, han siger, jeg roder og er en Pussi-the-pyh-og-munni-og-lille-bitte-mis.
Jeg er også
dygtig til at passe på ting som f.eks. mors
"frilandsgris", eller når der kommer julekort, eller
alle gaverne ligger på bordet inden det bliver rigtig
juleaften, og selvom jeg tit ligger mellem alle hendes ting, så
bliver hun ikke sur, men jeg har heller aldrig slået noget i stykker!
Fars computer er
altså også sjov, dengang jeg var lille, lagde jeg mig tit
ovenpå den, når han alligevel bare sad og spillede kort,
og så hjalp jeg ham med at "flytte kortene".
Det også
sjovt med mors printer eller fax, for jeg elsker at hjælpe
papiret med at komme ud, men det er ikke altid, mor synes det er
så sjovt, for der var engang jeg havde revet en fax helt i
stykker. Den kom fra en mand ovre i Jylland, og hun var nødt
til at ringe til manden og sige, at han kom til at sende den én
gang til, for jeg havde haft poterne i den, mor var lidt sur, for
det var noget arbejde hun skulle lave, og hun var bange for, at
manden måske blev sur over, at jeg havde revet hans besked i
stykker, men det blev han slet ikke. Han sendte en ny fax med et
billede af en stor sort kat på den første side, så
troede han nok jeg blev bange, men det gjorde jeg slet ikke, for den
fax gad jeg slet ikke lege med!
Sommetider fanger
mor en mus til mig under køkkenvasken. Jeg kan tydeligt
høre, at den er der, og så sidder jeg på vagt
foran lågen. Jeg er sikker på, at hun har fanget den lige
netop til mig, og jeg vil så forfærdelig gerne have den.
En af de
første gange mor havde fanget en mus under vasken, vidste hun
ikke rigtigt, hvor hun skulle lukke den ud til mig, for den kunne jo
gemme sig under skabe og reoler, og det er smadder irriterende, for
så gider den overhovedet ikke komme ud igen, selvom man sidder
stille meget længe og venter. Så mor tog mig og
fælden med musen i med ud på gæstetoilettet, for
der er ikke så mange ting, den kan gemme sig under, og så
lukkede hun musen ud til mig.
Jeg syntes det var
vældigt sjovt, musen for rundt og jeg bagefter, men så
fandt den lige pludselig ud af, at den kunne kravle op af mors ben,
det kunne hun ikke lide, så hun hoppede op og stillede sig
på toiletlåget! Så fik jeg jaget musen op i en
krog, og nu skulle den altså have! Men tænk! Den lagde
sig på ryggen og bed mig i den ene forpote! Miw, sagde jeg, for
det var ikke rart, og så hoppede jeg også op på
toiletlåget, der var lige plads til mig mellem mors ben!
Mor begyndte bare
at grine, som om det var sjovt, at blive bidt i poten af en mus, hun
ville jo heller ikke have den rendende op af sine poter, vel? Men
så tog hun heldigvis toiletbørsten og slog den ihjel,
men hun grinede længe efter og sagde, at jeg var en værre tøse-mis!
Det er nu ikke
helt rigtigt, at jeg er en tøse-mis, for jeg hjælper
også mor, hvis jeg kan føle, at hun trænger til hjælp!
Mor kendte en dame
engang, der kunne være temmelig irriterende. Hun kom bare
rendende i tide og utide for at spørge om de mest
mærkelige ting.
En dag stod mor i
køkkenet og var ved at rydde op efter frokosten, og så
bankede det på køkkendøren. Det var damen, og hun
lukkede bare døren op, satte sine træsko på
trappestenen og gik ind i køkkenet, hvor hun satte sig på
fars plads på køkkenbænken. Har du noget kaffe
på kanden? spurgte hun. Tjooo, det mente mor jo nok hun havde,
men hun havde også en masse arbejde inde på kontoret, der
lå og ventede, så hun havde ikke så meget tid til
at sidde og snakke med damen, og det siger mor pænt til hende,
men damen lod bare som ingenting!
Jeg lå inde
i stuen på en af spisestuestolene og hørte det hele, og
så kunne jeg tydeligt mærke, at mor blev rigtig sur og
irriteret. Udenpå så hun sød ud, men jeg kunne
altså tydeligt mærke, at hun faktisk var smaddersur.
Damen snakkede og
snakkede og snakkede, og mor prøvede flere gange at sige, at
nu måtte hun vist hellere ind og lave noget, men dame
hørte det overhovedet ikke, hun blev bare siddende på
køkkenbænken - og endda på fars plads - med det
ene ben over det andet, og snakkede og snakkede.
Så rejste
jeg mig altså op og gik stille og roligt ud og bed hende i storetåen!
"Guuud! Bider
din kat !?!" udbrød damen. Mor kiggede på mig og
sagde: Fyeee! Pussi, men jeg kunne tydeligt mærke, at hun
overhovedet ikke mente det, men i stedet tænkte: Juhu! Pussi,
hvor er du SØD! Damen gik næsten lige med det samme og
kom ikke så tit mere.
Der kommer en
anden dame her engang imellem, hun kalder mig
"Vagtværnet". Hun skulle engang gå rundt i
vores hus, hvor far og mor ikke var hjemme, men det brød jeg
altså ikke så meget om, så jeg lagde mig i
døråbningen ind til fars kontor og hvæsede efter
hende, da hun ville gå igennem, men hun blev slet ikke bange,
og mor siger, at jeg ikke må hvæse efter hende, for hun
er sød, så det gør jeg ikke mere. Mor føles
heller ikke, som dengang med hende den irriterende, når den
søde dame er her. Hun kommer jævnligt, og nu kan jeg
godt lide hende, for mor er altid så glad, når hun har
været her.
Jeg var jo
alenemis i starten, og det kunne godt være lidt kedeligt. Jeg
havde godt set, at der også rendte nogle misser rundt udenfor
huset, og mor havde da også, da jeg var lille bitte,
præsenteret mig for nogle af dem, for det kunne jo være,
at min mor var imellem, men de kunne slet ikke lide mig, og så
jeg fik lov til at blive inde i huset, hvor jeg fik lov til en masse
sjove ting. Jeg gik engang hen over mors computer, så den skrev
noget meget mystisk ud, som hun aldrig fandt ud af, hvad var for noget.
Som sagt kunne det
godt være lidt kedeligt, at være helt alene, men mor
eller far legede tit med mig og sørgede for, at der var en
masse ting jeg kunne lege med. Mor strikkede en masse legedyr, som vi
legede med, det var nu også sjovt med de runde blå ringe,
der er på plastikdunkene med mælk i. Jeg stod og ventede
på at få ringen, hver gang mor tog hul på en ny
dunk, og engang kom der et brev til mig fra fars yngste søn,
der vældig godt kan lide mig, med en masse ringe i, det var vel
nok sødt af ham.
Mor tog også
sommetider fjer med ind ude fra haven, som jeg kunne lege med. Det
var som regel duefjer eller fasanfjer, og jeg legede med dem til der
næsten ikke var mere fjer tilbage og mor smed dem ud.
En dag havde mor
og far været ude et sted, hvor der lå en masse svanefjer,
og dem tog mor nogle af med hjem til mig. De var kæmpestore,
ja, næsten dobbelt så lange som mig, og det var så
sjovt at styrte igennem hele huset med sådan en stor fjer i
munden, bortset fra, at mor sommetider lukkede døren på
klem ud til mellemgangn ved badeværelset, og så kunne jeg
altså ikke komme igennem den, når jeg spænede
gennem stuen og ville ud på badeværelset, for fjeren
stødte på hele tiden, jeg prøvede mange gange og
mor grinede bare, men til sidst lukkede hun døren helt op
så jeg kunne komme igennem.
Jeg kan også
godt lidt at hjælpe mor med at skrælle kartofler. Det
lugtede så dejligt synes jeg, og når hun står ved
køkkenvasken med kartoflerne hopper jeg op og snupper en
skræl. Jeg synes de lugter godt, men de smager underligt.
Efterhånden
kom alle de andre misser jo også ind i huset, Missemor,
Grånis, Bølle og Prik og dem alle
sammen, og dem legede jeg så med ,
men de smed sommetider mit legetøj ind under sofaen eller
skænken, så mor måtte finde det frem igen med kosten.
I starten, inden
Misselandsbyen blev bygget, var de også sommetider udenfor, men
når de var inde og måske tog min allerbedste soveplads og
ikke gad flytte sig, så fandt jeg mit eget hemmelige sovested.
I den ene ende af
stuen er der et fast skab, hvor lågerne øverst oppe
sommetider står lidt åben, fordi mor har glemt at give
dem et ekstra lille tryk, når de skal lukkes. Når jeg ser
det, kravler jeg op af skabets ene side, hvorfra jeg kan nå den
ene låge med højre pote, og så skubber jeg
lågen op og går "potegang" i den åbne
låge, indtil jeg kommer så langt hen, at jeg kan hoppe op
i skabet. Oppe i skabet ligger nogle hynder og puder, som jeg rigtig
kan putte mig i.
Den soveplads er
der heldigvis ingen af de andre der kan nå, jeg har set Turbo
prøve at komme derop, men han faldt ned igen, inden han
nåede helt op. Første gang jeg havde gemt mig deroppe
kunne mor slet ikke finde mig og gik og kaldte og kaldte, og
først da jeg stak hovedet frem og sagde mjaw, så hun
hvor jeg var.
Jeg elsker
også at ligge på fars tøj, men det er ikke altid,
at jeg kan finde det, men hvis mor har taget vasketøjskurven
med ned oppe fra soveværelset og måske sat den i den gule
gang, kan jeg mærke, at der ligger noget af hans tøj i
kurven, og så hopper jeg op og lægger mig på det.
Sommetider vælter den dumme kurv, men jeg kan godt ligge
på tøjet alligevel.
Jeg bryder mig
ikke så meget om at være udenfor, selvom der var en dag,
hvor jeg hoppede udenfor, men det var faktisk en fejltagelse, og mor
fandt mig heldigvis igen. Jeg sad under hækken omme ved
hoveddøren i lang, lang tid i mørke og øsende
regnvejr og kom slet ikke, selvom mor kaldte og kaldte. Til sidst kom
hun udenfor med en lygte og fandt mig og bar mig ind i huset igen.
Hun var slet ikke sur, selvom jeg faktisk havde bidt hende, da jeg
hoppe ud.
Vi har nemlig en
"sladredør" i køkkenet, og en dag mor
åbnede den, ville jeg lige se, hvad der var udenfor, så
jeg hoppede op på den nederste dør, mens hun stod og
kiggede ud. Hun blev lidt forskrækket, så hun greb efter
mig, men kom til at tage lidt for hårdt, så jeg også
blev forskrækket og vendte mig om og bed hende i hånden,
og så slap hun mig, og jeg hoppede udenfor. Mors hånd
blødte, så hun kom vand på og alting, og havde
slet ikke tid til at kigge efter mig, og da der var gået lidt
tid, kørte hun og far ud på sygehuset fordi hendes
hånd hævede. Jeg så selv de kørte, for jeg
sad jo under hækken. Det var ikke regnvejr og mørkt, da
de kørte, men det var det, da de kom hjem igen, og så
var det mor kom med lygten og fandt mig. Hun sagde, jeg var en lille
hidsig-prop, men det var jo ikke med vilje, jeg bed så
hårdt, men det gjorde ondt på min mave, da hun
prøvede at fange mig i døren.
Mor er sød,
men jeg elsker altså også far meget. Jeg skrev en sang
til ham (med en lille smule hjælp af mor), engang han holdt
fødselsdag nede på kroen.
Hvis du har lyst
til at læse den, kan du se den her.
Mor er dog den
bedste, når jeg skal redes, så alt mit
"ekstra-tøj" kommer væk. Jeg hopper bare op
på hendes fodskammel og vender ryggen til, så ved hun
næsten altid, at jeg gerne vil redes, men hvis hun ikke lige
lægger mærke til det, men bare tror, at jeg vil sove,
så ved jeg, at kammen ligger i en kasse, der står på
sofabordet, og så hopper jeg selv over og begynder at rode
efter den, og så tager hun kammen og reder hun mig. Åh,
det er så dejligt, at få alt det
"ekstra-tøj", væk, sommetider siger mor, at
der næsten er til en helt ny Pussi, når hun er færdig.
Nu er jeg snart en
gammel mis, siger mor, og jeg er også sommetider så
træt så træt, så jeg sover næsten hele
dagen, men mor er sød til passe på mig og holde
øje med, om jeg har det godt, og engang for ikke så
længe siden, da jeg havde fået tandpine og ikke rigtig
kunne spise mad, kørte hun mig ud til dyrlæge Kurt, der
var så sød så sød. Han trak tanden ud,
så det ikke gjorde ondt i munden mere, og mor gav mig noget
dejligt blødt mad, der næsten ikke skulle tygges, i
mange dage bagefter.
Mor siger, at hun
nok skal holde mig i poten lige til det sidste, hvis - - - -
Jeg er ikke helt
sikker på, hvad hun mener med det, men hun siger, at hun elsker
mig højt og, at jeg er hendes allerbedste Pussi-misse-pige, og
det er jeg glad for. Jeg er også meget glad for, at jeg kom til
at bo her, for ellers havde jeg slet ikke oplevet alt det sjove her
på Spurvely, for jeg var så lillebitte, da mor fandt mig
i rabatten, men nu tror jeg, at jeg vil sove lidt.
Mange bløde
missehilsner fra Pussi
© Pussi-the-phy |
